Der er meget på tallerken denne gang, så jeg går tilbage til et format/metode jeg godt kan lide: 1. Detaljer: Hvad handler historien om 2. Hvorfor er det vigtigt: Hvorfor skal du interesserer dig for det og hvad betyder det for dig, din arbejdsplads eller samfundet 3. Nuancer: Vi må ikke blive ukritiske AI evangelister, så vi skal altid have fokus på nuancerne i de historier vi dykker ned i, og nogen gange skal man lede efter nuancerne.
Tak til læsere som har tilbudt mig at sponsere nyhedsbrevet for at give mig mulighed for at prøve Microsoft Co-pilot, jeg er stolt og glad, når jeg får den slags henvendelser. Men den eneste slags sponsering jeg ønsker, er feedback, input, kritik, ros og at du deler nyhedsmailen, hvis du tror andre kan have gavn af den.
Google laver gratis AI undervisning
IKEA og AI
Tysk LLM
AI og sport
AI og OT
Google laver gratis AI undervisning
Detaljer:
Google har faktisk meget god online undervisning og kommer hele tiden med nyt indhold. Selvom de har en egen interesse i at nogle lærer at bruge deres egne produkter, så investerer de også rigtigt mange ressourcer i at løfte egne, lande og samfund. Min anke mod rigtigt meget af de laver, er at det på engelsk. Derfor gippede det også i mig da jeg læste den her historie: https://www.reuters.com/technology/google-pledges-25-million-euros-boost-ai-skills-europe-2024-02-12/ og senere fandt denne uddybning på Google eget universes: https://blog.google/around-the-globe/google-europe/google-ai-opportunity-initiative-europe/ jeg skyndte mig straks at spørge Google Danmarks pressechef Jesper Vangkilde på X om dansk var et af de sprog som var omfattet af deres investering, han svarede følgende:
Find Googles kurser om kunstig intelligens her
Hvorfor er det vigtigt:
De fleste danskere forstår og taler et forståeligt engelsk, vi har haft det i skolen fra vi er børn, og vi ser og hører engelsk på alle kanaler vi sluger indhold. Men at forstå og lære på et fremmedsprog er noget helt helt andet, specielt når det er noget så kompliceret som regressionsanalyse, transformer og diffionsmodeller, neurale netværk og vektor databaser som er forudsætningen for at kunne forstå, reflekterer over og se muligheden for at skabe noget med kunstig intelligens.
Der er så mange ressourcer til læring på engelsk på internettet, også nogen som er gratis og af en høj kvalitet. Det nytter bare ikke noget hvis vi skal flytte adskillige generationer på en gang, så skal ressourcerne være på dansk.
Jeg så i 2018 for første gange Elementsofai.com og læste om finske virksomheder som lavede konkurrencer om hvem der kunne få fleste medarbejdere til at tage det kursus som University of Helsinki havde lavet sammen med et finske design firma som havde global rækkevidde.
Jeg lavede i februar 2019 en podcast med Ville Valtonen som havde stået for designet og prøvede bag kulissen at skabe en kontakt mellem ITU og projektet, men ITU syntes det var dyrt, men efterfølgende kom Industriens Fond på banen og etablerede et projekt sammen med KU og dermed var www.elementsofai.dk en realitet.
Så derfor er det virkelig vigtigt at Google også har valgt Danmark til at lave undervisning om AI på dansk, hvis ikke der findes noget godt gratis indhold på dansk, flytter vi ikke ret meget i Danmark, for selvom det kun ville tage 30 timer at tage www.elementsofai.dk og kunne give 2 ECTS point, er det uhyggeligt svært at få en folkelig bevægelse startet om bare at bruge bare den tid på at forstå AI.
Nuancer: Jeg kender en del som arbejder eller har arbejdet hos Google, jeg har lavet projekter sammen med Google i Danmark og mødt flere fra det man kalder Google dot Org, som står for de altruistiske projekter. Vi skal være kritiske overfor Google, de er en af verdens allerstørste og mest indflydelsesrige virksomheder. Men af de samme grunde som vi skal være kritiske, skal vi også være klar over at Google kan flytte en teknologi dagsorden om AI i Danmark mere effektivt end den danske regering kan ved at udbyde godt indhold på dansk.
IKEA og AI
Detaljer:
Jeg læser hver eneste dag, virkeligt mange nyhedsmails, artikler, hører podcast og læser i bøger om teknologi, udvikling, kunstig intelligens, filosofi, historie, fodbold og alt muligt andet. En af de nyhedsmails hedder Synthedia og bliver lavet af Bret Kinsella. Da jeg så nedenstående og læste det her på IKEA’s side, blev jeg overbevist om det er vigtigt.
Hvorfor er det vigtigt:
Det kræver et voldsomt mod, at stole så meget på OpenAI’s GPT butik, at man laver en shopping assistent og ligger den til offentlig skue. Butikken åbnede i Januar i år, men forinden var det varslet på OpenAI’s november konference at det ville ske. Det har altså taget en global virksomhed som IKEA små 4 måneder at blive klar. Løsningen er udtænkt, bygget, testet og gentestet og vi kan nok godt regne med at det er en MVP løsning, som får flere funktioner efterhånden.
Den er kun tiltænkt det amerikanske marked i øjeblikket, men det skal ikke forhindre os europæere i at teste læsningen.
Nuancer:
Måske er det lidt bims at forvente at alle virksomheder på kaster sig over at lave løsninger med AI, og det er heller ikke min pointe, min pointe er at det faktisk er helt vildt at IKEA har lavet et AI produkt på så kort tid.
Tysk LLM
Detaljer:
En historie jeg kommer til at følge tæt, er speciel på mange måder, for det første fordi den er fra Tyskland, derudover fra Baden-Württemberg en meget sydlig delstat i Tyskland jeg ikke kender meget til og så er den speciel fordi virksomheden som har lavet løsningen til delstaten er tysk og har trænet sine egne sprogmodeller.
Baden-Württemberg fortæller selv om sin løsning på denne måde: “AI-løsningen "F13", udviklet af Innovationslab Baden-Württemberg (InnoLab_bw), er et tekstassistanceprogram designet til at understøtte administrativt personale i deres daglige arbejde. Den anvender generativ AI til funktioner som at opsummere tekster med forskellige abstraktionsniveauer, omdanne kabinetforslag til noter, assistere i søgning efter information om specifikke emner og generere omfattende tekster fra forskellige dokumenter. Værktøjet sigter mod at forbedre effektiviteten i håndteringen af information og tekster inden for administrationen, idet der tages højde for brugerfeedback i udviklingsprocessen for løbende forbedring.”
Efter en test skulle alle ansatte fra Maj sidste år, havde haft adgang til F13. Løsningen er lavet af aleph-alpha.com/ som på deres hjemmeside fortæller at de har trænet flere avancerede sprogmodeller, hvad det så en måtte betyde, som fungerer på 5 sprog.
Navnet er semi snedigt, da dit tastatur kun har 12 F taster.
Hvorfor er det vigtigt:
Måske kan løsningen virke en smule banal, men det som F13 kan, er super kompliceret og svært at få at lykkes i en tid hvor GDPR, dataparathed, dokumentation og meget mere skal gå op i højere enhed for at kunne lykkes med AI. Det bliver spændende at følge, også fordi det er et alternativ til techgiganter som Microsoft og Googles løsninger.
Nuancer: Jeg ved ikke hvordan løsningen er blevet modtaget af medarbejderne, hvordan det siden maj er gået for projektet, så det kræver at jeg bliver klogere på det, inden den endelige dom fælles. Ved du noget om det, så ping mig på jeppeengell@gmail.com
AI og sport
Detaljer:
Jeg dyrker Crossfit, er dommer i sporten Crossfit og er begyndt at undervise i Crossfit - men jeg er glad for mange andre sportsgrene. Kunstig intelligens og i særdeleshed den del som hedder Computer Vision er i gang med både at revolutionere måden der trænes på med fokus på at undgå skader, men også måden at sport dømmes og bedømmes på. Dommere i sport er i mange sammenhænge frivillige som ulønnet og af en svingende kvalitet. Lov og regler der ikke håndhæves er bare råd, så det er super vigtigt at teknologien kan spille en positiv rolle for at gøre bedømmelsen af sport objektiv, neutral og ensartet.
Start med at læse og se indslaget om (indslag) NFL’s brug af AI i både træning og kamp. Læs dernæst en fascinerede artikel om Fujitsus produkt til at dømme i gymnastik, slut af med se dette danske startup, som har lavet en AI løsning til at dømme boksning og andre kampsporter.
Hvorfor er det vigtigt:
Alle(ok ok mange) der holder oplæg om internettets historie, refererer til porno som det som drev udviklingen af video på nettet, så teknologien udviklede sig i en hast, der kom os alle til gavn. Der er så utroligt mange penge i sport, så når Formula1, NFL og FIFA investerer i teknologi så kan det drive en udvikling som kommer mange andre til gavn. De fleste af os sport elskere vil gerne undgå uretfærdigheder og mandagsdommere, men vil vi elske sport lige så højt, hvis ikke vi kunne give dommere skylden? Det er også en masser svindel i sport, hvor dommere er blevet bestukket, teknologi kan spille en rolle i at komme det til livs.
Nuancer:
Denne video er vild på mange måder, men spring frem til 27:30 og se dem forklarer hvordan teknologien har afløst dommere.
Den teknologi som bruges i videoen er lavet af det Sony ejede firma Hawk Eye, se et super fascinerende indslag det de laver i Tennis, fodbold og mange andre sportsgrene og hvorfor det også skaber kontroverser.
AI og OT
Detaljer:
Nokia har udviklet et system der gør det muligt for ansatte at kommunikere med de maskiner(Operational technology = OT) som de betjener. Det er vildt så banal en sætning kan lyde, som ikke desto er fuldstændig vildt. Du skal kickstarte din forestillingsevne og fremtids sans på samme tid, men MX Workmate muliggør, at arbejdere kan forstå og være i dialog med komplekse maskiner, få adgang til information om status i realtid, og helt sikkert forbedrer produktivitet, bæredygtighed og sikkerhed i industrielle miljøer som vi har mange af i Danmark.
Hvorfor er det vigtigt:
Den første bølge af generativt kunstig intelligens har kun ramt os med et skvulp, det her er forvarslet om hvad de kommende bølger kommer til at bestå af. Det stiller også krav til medarbejderne om at ikke at betragte viden om kunstig intelligens som noget de andre skal have.
De har en lidt anden vinkel i artiklen, hvor Nokia løsning bliver fremhæver som et svar på den manglende arbejdskraft: “As organizations worldwide grapple with a looming skilled labor shortage, exacerbated by predictions of a deficit of 85 million skilled tech workers by 2030, Nokia’s MX Workmate emerges as a timely solution. By effectively utilizing AI tools, MX Workmate aims to alleviate the strain on human resources while enhancing the capabilities of existing employees. However, traditional GenAI LLM solutions have fallen short of meeting stringent OT requirements, including reliability, security, and data sovereignty.”
Nuancer:
Nokia skal præsentere deres produkt på Mobile World Congres i Barcelona 1 1/2 uge, hvis du er dernede, så sørg lige for at se deres præsentation og giv lyd fra dig.
…….
Snip Snap snude
Tak fordi du læser med!
/Jeppe
jeppeengell@gmail.com
+45 40728990