AINYT #11
Microsoft omfavner fagbevægelsen, svenskerne er foran(igen) og Sommerland Sjælland prøver at blive klogere på strøm
Kære læser
AINYT er ikke din kilde til alt nyt indenfor AI, jeg skriver om det som jeg tror har direkte eller indirekte indflydelse på dit og mit arbejde. Det er i sig selv alt rigeligt at prøve at holde øje med.
Jeg vil meget gerne dele hvordan jeg prøver at holde min viden, kompetencer og nysgerrighed ved lige omkring AI, det er en proces og metode, som har stået på i mange år, men som jeg tror jeg godt kan lave et bud på hvordan kan skaleres og tilpasses dig selv. Mere om det i AINYT #12.
Jeg har valgt 3 temaer til AINYT #11
Microsoft og fagbevælgelsen
Dataparathed - kom igang
Sommerland Sjælland - et praktisk og godt eksempel på AI nytte
Jeg har tilføjet 2 bonus historier min hjerne ikke har renderet færdig endnu.
Alle reaktioner, kommentarer, ris, ros eller ønsker er altid velkommen.
Alt hvad der står i AINYT er udtryk for mine egne holdninger. Alle billeder som er lavet i Midjourney kan se den prompt de er lavet med.
Microsoft og fagbevægelsen rykker sammen
Microsoft har med 2 begivenheder både signaleret og udvist helt ny adfærd i forhold til fagforeninger i relation AI. Den første nyhed er at Microsoft har lavet en aftale med AFL-CIO som svarer det Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er ultra interessant og indholdet er både relevant og spændende og bygger på 3 elementer:
1. AI-uddannelse for arbejdere og studerende:
Første del af aftalen handler ikke overraskende om at Microsoft vil tilbyde formelle læringsmuligheder om de nyeste og fremtidige udviklinger inden for AI. De har allerede et stort udbud gennem deres ejerskab af Linkedin, men i aftalen taler de også et samarbejde med fagforeningen for lærer om at skabe tilbud til både undervisere og studerende. Det er en innovativ tilgang at inddrage de faglige organisationer, som ofte har dualistiske formål, hvor de både repræsenterer deres medlemmer, men hvis medlemmer som f.eks. Lærernes fagforening har en vigtig stemme i undervisningen af fremtidens ansatte.
2. Direkte feedback fra fagforeningsledere og medlemmer:
Det mest overraskende i aftalen er at Microsoft taler om at de udviklet en mekanisme hvor fagforeningsledere og deres medlemmer kan dele erfaringer, bekymringer og feedback direkte til de personer, der udvikler denne teknologi. Det står yderligere at Microsoft vil være vært for topmøder for fagforeningsledere, hvor de vigtigste produktudviklere, forskere og chefer diskuterer hvordan de udvikler "arbejder-centreret teknologi". Det er sindssygt oplagt også at etablere i Danmark, et direkte talerør mellem dem som laver teknologien og dem skal bruge den og oplever konsekvenser. Et almindeligt problem, som virksomheder står overfor i forhold til AI, er at de ikke lytter til deres ansatte, men blot investerer i teknologi.
3. Fælles politik- og kompetenceudvikling:
Det sidste del af aftalen handler om at AFL-CIO og Microsoft i fællesskab vil foreslå og støtte politiker der giver arbejdere de nødvendige færdigheder for at trives i en AI-drevet økonomi. De vil forslå nye lærlingeuddannelser sammen og sørge for at indholdet på Linkedin vil blive skræddersyet til specifikke sektorer og udvikle nyt indhold sammen med AFL-CIO.
Analyse:
Ovenstående er en helt ny tilgang fra Microsoft og måske en strategi der handler om hvor utroligt vigtigt det er medarbejdere og dermed medlemmerne ikke bliver modstandere af indtoget af kunstig intelligens. Jeg ved ikke om fagbevægelsen i Danmark kan få Microsoft til at indgå en tilsvarende aftale i Danmark og med undervisningsmateriale på dansk. Jeg har flere gange talt med Microsoft folk om at de burde producere mere af det de laver på dansk, der er bare et kvalitetstab når man skal lære på et andet sprog end dansk.
Ingen andre end Microsoft har så stor indflydelse på vidensarbejderes hverdag, det er så oplagt at lave et samarbejde med dem, men også prøve at lave det med Google, Netcompany, Visma, KMD og alle de andre som laver software vi bruger hver dag.
Microsoft og fagbevægelsen part 2
Den næste Microsoft nyhed er endnu mere interessant og handler om en spilvirksomhed ZeniMax Studios som Microsoft ejer, og hvor der faktisk er en overenskomst mellem Microsoft og CWA. Under denne aftale forpligter Microsoft sig til at informere fagforeningen, hver gang AI potentielt kan påvirke arbejdet for deres medlemmer, med forbehold for at forhandle disse påvirkninger efter behov. Det er decideret banebrydende og noget andre fagforeninger i hele verden vil søge inspiration i, men god grund.
Vigtigste elementer i Aftalen:
Vejledende principper for brug af AI:
Aftalen forpligter ZeniMax og Microsoft til at overholde principper, der sikrer, at brugen af AI er fair, pålidelig, privat, sikker, inkluderende, transparent og ansvarlig.
Forbedring af arbejderes produktivitet:
Et hovedfokus i aftalen er, hvordan AI-værktøjer kan bruges til at forbedre arbejderes produktivitet og tilfredshed, og sikre, at teknologien supplerer snarere end erstatter menneskelig indsats.
Forebyggelse af skade på arbejdere:
Et vigtigt aspekt af aftalen er dens forpligtelse til at forhindre, at AI forårsager skade på arbejdere, og adresserer bekymringer om risikoen for at miste arbejdspladser og privatlivsproblemer.
AI's rolle i kommunikation:
AI's rolle i at lette kommunikationen mellem kolleger og mellem arbejdere og ledelse er også dækket, med vægt på transparens og inklusivitet.
Analyse:
Det her kunne godt blive en skabelon for hvordan aftaler kan laves på virksomhedsniveau, nok i en dansk kontekst med samarbejdsudvalg og så videre, men det kunne også rammeaftales i overenskomst sammenhæng, de offentlige er lige startet, spændende om de forsøger at lave noget tilsvarende.
Dataparathed
Jeg medgiver, at dataparathed, ikke er et emne, der generelt vækker stor begejstring, AI Sweden har altså gjort det lidt mere interessant at kigge på, altså hvordan gør vi vores egne data parate til at kunne bruges af kunstig intelligens. Der er mange grund til at virksomheder og organisationer ikke lykkes med AI, i mine oplæg har jeg banaliseret dem til 4 overskrifter:
Datakvalitet
GDPR
Organisatorisk gæld
Teknisk gæld
I den her case Data parathed er det svenske stats og kommunale institutioner som gennemgår deres projekter og læring i forhold til data parathed. Det kan næsten ikke understreges hvor vigtigt det her er, hvis du ønsker at få succes med at koble AI på dit data. Det er også absurd vigtigt at du forstår at tekst også er lig data, hvilket casen også handler om.
De har udviklet noget de kalder Data Readiness Assessment Method baseret på et forskningsprojekt AI Sweden har lavet sammen med en privat aktør, de har udviklet et excel ark, som sætter metoden i system.
Det skal vi simpelthen have lavet tilsvarende værktøjer til på dansk, til at operationalisere processer, til at vurdere kvaliteten og paratheden af egne data, så man kan adresserer de 4 punkter jeg tidligere har nævnt.
Næste skridt i casen, er faktisk indlysende, nemlig et værktøj til at annotere tekst med. I data paratheds testen kommer mange frem til at datakvaliteten ikke er høj nok, og at det handler om at bl.a. tekst og data ikke er annoteret, og det er nødvendigt for at kunne bruge maskinlæring f.eks. Et billede eller tekst faktisk ikke brugbart med mindre der er en tekst forklarer hvad billede eller teksten indehold. Så bliver begge til data.
Til sidst nævner de to værktøjer.
Anonymization Tool:
nerblackbox, an open-source tool that can be locally installed and that focuses on Anonymization and pseudonymization through Named Entity Recognition (NER). It uses name recognition to identify, delete, or replace personal details. Link to GitHub
Find more details in this documentation.Tool for cross-annotation:
x-annotate, a project management tool for cross-annotation with popular annotation frameworks. It provides a simple command line interface (CLI) that lets you split data between annotators, merge annotations and resolve conflicts. Link to GitHub
Begge er til at håndtere anonymisering, hvilket måske kan gøre det muligt at overkomme de udfordringer som GDPR giver. Der er AI løsninger som bruges allerede nu, som stopper svar fra egne data hvis de indeholder personfølsomme oplysninger, så vi arbejder langsomt henimod løsninger som med RAG teknologi, kan gøre det muligt at hurtigere at komme igang med data som har personfølsomme oplysninger, når det kommer til at fungere så jeres DPO’er blive tilfredse kommer det til at være revolutionerende for brugen af AI.
Helt seriøst, hvis du arbejde med AI uanset hvilken sektor, så brug noget af din dyrbare tid, på at kigge AI Swedens platform igennem, selvom om det gør ondt at være misundelige på noge svensk, så er der ikke noget at gøre, det er sejt.
AI Sweden er en partnerskabs baseret organisation i Sverige, hvor det lykkes at samle 120 aktører af den både offentlige og private slags. Vi har ikke rigtigt noget der ligner i Danmark, det ville være en blanding af offentlige og private aktører og universitets verden der gik sammen med et fælles formål og en erkendelse af at ingen kan realisere det fulde potentiale alene. AI Denmark er totalt afhængig af støtten fra Industriens Fond, og Dansk Erhverv og KL’s taskforce om AI kender vi ikke indholdet af endnu. Nå, men AI Sweden laver virkelig mange inspirerende ting, herunder SWEGPT, den svenske sprogmodel, som vi lige nu er misundelige på.
Sommerland Sjælland + AI
Nogen gange skal noget kompliceret forklares gennem et på overfladen banal eksempel før mange mennesker forstår hvor langt vi er kommet med AI. Jeg syntes at Alexandra Instituttets projekt med Sommerland Sjælland er en prototype på et AI projekt som kan ende med at skabe endnu større interesse for at komme igang med at arbejde med AI på helt almindelige arbejdspladser.
De har sat sensorer på alt fra brødristere, friturekar, kasseapparater og frysere. De sensorer koster ikke længere en bondegård, jeg kan huske min gode ven Mads arbejdede for et Norsk startup, der lavede sensorer på størrelse med en 10 krone som kunne opsamle realtidsdata på virkeligt mange ting. Projektet i Sommerland Sjælland har demonstreret, hvordan AI kan analysere data og identificere mønstre, hvis fulde værdi endnu ikke er kendt. Det kan være alt fra noget der bruger for meget strøm, til noget der faktisk skal laves eftersyn på, som man ikke kan se og høre med vores normale indsigt i data. Projektet har potentiale og jeg håber virkeligt at de arbejder videre med at skabe signaturer for alle elprodukter, noget som jeg har indtrykket af at de er langt med i andre, som gør det muligt at se lige præcis hvad det enkelte apparat bruger af strøm.
I produktionsvirksomheder er man langt med at lade AI analysere lyden af maskiner og kunne “høre” når en maskiner har brug for et eftersyn, lang tid før vores normale systemer opfanger det. Det er noget som kan kombineres ind i strømmen af data, der holder øje med vores teknologi.
Det er sådanne projekter som kan betyde meget store besparelse i virksomheder og helt sikkert et bedre datagrundlag til at foretage investeringer på. Det Sommerland Sjælland nok ikke ved, er at de nu har et datagrundlag til at lave en digital tvilling af parken og kan simulere alle mulige tænkelige scenarier og se hvad der rent faktisk sker, når man investerer eller det modsatte i ny teknologi.
Sommerland Sjælland store udgift er strøm, hvilket er virkeligheden for mange virksomheder i den grønne omstilling, hvis du gerne vil kigge på hvad der er fremtiden for både virksomheder og private når det gælder strøm, så skal du kigge på Flex platformen som faktisk ikke kunne lade sig gøre uden AI. Den er i produktion i Danmark og sådan helt banalt så skal alle der producerer, men ikke mindre vigtigt lagre strøm koble sig på platformen og som en kæmpe symbiose kunne producere og lagre strøm på en måde så vores elnet ikke bliver overbelastet og alle har lave omkostninger.
Vilde ting jeg ikke er færdig med at tænker over:
Outfit Anyone
Outfit Anyone har virkelig fået min hjerne til at koge. Når du klikker på linket, kan du se, hvordan de teknisk har lavet det, hvilket gør det enkelt for alle andre at gøre, og noget af det jeg elsker ved opensource verden. Jeg har set hvad et par AI influencere skriver om det og jeg er enig, det her værktøj kommer på alle seriøse retail virksomheder hjemmesider inden for kort tid. Det bliver bare ikke Mbappé eller modeller, men dig selv - hvilket gør det muligt for dig at se hvordan tøj vil se ud på dig. Der skal ikke mange datapunkter og et vellignende foto til, så kan du prøve tøjet og ramme meget tæt på hvordan det vil se ud i virkeligheden.
Lastbil chauffør som et HK job?
https://einride.tech/ har jeg decideret kløet mig i nakken over flere gange. Forestil dig følgende:
Du er chauffør, og du kører store lastbiler. Men du møder ind på arbejde i en kontorbygning i Albertslund og forlader den igen når du har fri.
Du møder ind til det her:
Det er ganske enkelt revolutionerende og kommer til at revolutionere transport branchen mere end jeg havde regnet med og hurtigere. Der er over hele verden virkeligt mange mennesker ansat til at transportere vores varer. Nogenlunde 1% af arbejdsstyrken i USA og lige under 1% i Europa, det er mange mennesker.
Hvis man har forkastet ideen om selvkørendende lastbiler, så betyder det menneskelige aspekt i denne model, noget helt helt andet. Det kræver helt sikkert noget infrastruktur retænkning, det virker oplagt.
Husk at du indtil nytår, gratis kan læse Sine Zambachs bog “AI i gymnasiet” som ganske enkelt er fremragende og være burde skrevet til et bredere publikum end gymnasielærerer.
https://aiigymnasiet.praxis.dk/
Jeg læser 2 bøger i øjeblikket om AI - “The World I see” af Dr. Fei-Fei Li, håber virkelig at nogen oversætter den til dansk, den er fremragende. “The Coming Wave” af Mustafa Suleyman - også en bog jeg håber bliver oversat til dansk.
God Jul og godt Nytår.
Ahhh det kan ikke udelukkes at jeg laver et AINYT mere inden nytår :-)